Byggeri

Om byggeri i Østerled Grundejerforening

Uanset om du skal bygge nyt, bygge om eller bare tilføje et anneks i haven, så er det altid en god idé at orientere sig om de gældende regler hos Odsherred Kommune – https://www.odsherred.dk/borger/bolig-og-byggeri/byggeri/byggeri-i-sommerhusomraade

Du skal selvfølgelig altid sørge for at få en byggetilladelse, hvis det kræves, inden du går i gang med byggeri af nogen art.

Derudover skal du være opmærksom på:

  • Skel: Skel kan være svære at finde, så hvis du er det mindste i tvivl, så få en landmåler ud. Det er dyrt at bygge for tæt på skel. Hvis du er meget heldig kan du måske købe nogle kvm, af naboen du er for tæt på, men du kan også risikere at du må flytte hele byggeriet
  • Højder: Du må maks. bygge i 4,5 meters højde fra “oprindelig grund”, og du må maksimalt regulere terrænet med 1 m. Hvis du f.eks. hæver terrænet med en sandpude på 1 m, må du derfor mak. bygge 3,5 meter i højden
  • Der har været meget lange sagsbehandlingstider på byggesager i Odsherred kommune i sidste par år, men sagsbehandlingstiden skulle nu være nede på ca. 6 mdr. (oktober 2023), hvilket dog for mange stadig er lang tid